Kollektion: Malerier

Mine malerier er skabt i stilhed, men de taler højt.
De bliver til i mødet mellem følelse og farve – uden plan. Jeg maler, når jeg har noget på hjerte. Når noget skal ud.
Et maleri er ikke bare noget, du hænger op – det bliver en del af rummet. Det bærer din historie videre, samtidig med at det rummer min.
Her finder du værker, der kun findes i ét eksemplar. Håndmalede. Ærlige. Med energi, nærvær og nerve. Vælg det, der siger dig noget – selvom du ikke kan forklare hvorfor. Det er ofte det, der passer bedst.
De fleste værker bliver solgt, før de når webshoppen – enten gennem sociale medier eller direkte kontakt. Andre venter tålmodigt, fordi jeg vil gemme dem til en udstilling. Derfor er udvalget her kun et lille udsnit af, hvad jeg skaber.
Hvis du står og mangler noget bestemt, eller har forelsket dig i et værk, du har set et andet sted, så skriv endelig. Du er også altid velkommen til at bestille et specialmaleri, der tager udgangspunkt i dine ønsker og min streg.
Velkommen ind i mit univers.